Få fuld indsigt i klimaaftrykket, når vi udfører kran- og transportopgaver for din virksomhed
Med udgangspunkt i klimaregnskabet kan vi dokumentere vores klimabelastning som virksomhed. Det er en fordel for dig, fordi du kan få indsigt i jeres andel af klimaaftrykket, når vi udfører opgaver for din virksomhed (scope 2 og 3).
I transport- og kranbranchen bruger vi diesel, hvilket medfører et klimaaftryk. Det er også gældende for os hos Arthur Andersen Kran & Transport. Vi vil gerne bidrage positivt til den grønne omstilling, men som transportvirksomhed kræver det grundig indsigt i vores nuværende klimabelastning, samt et overblik over mulighederne for fremadrettet at kunne reducere aftrykket.
Derfor har vi taget det første væsentlige skridt, hvilket er at vi har udarbejdet et klimaregnskab, en såkaldt baseline, som består af en grundig opgørelse af vores nuværende klimaaftryk, dokumenteret efter EU's normer. Vi vil fremadrettet løbende opdatere klimaregnskabet med mere detaljeret data, og ikke mindst beskrive vores tiltag til reduktion af klimaaftrykket.
Hvilke fordele giver klimarapporten dig som kunde?
- Fuld transparens i forhold til klimabelastningen, som kan tilskrives kran- og transportkørsel for din virksomhed. Vi har tallene, og løfter således bekymringen af dine skuldre i forhold til de dokumentationskrav, I skal leve op til (scope 2 og scope 3 data)
- Væsentligt input til jeres egen bæredygtighedrapportering
- Værdifuld information om jeres klimabelastning på området gør, at I i højere grad lever op til dokumentationskravene i offentlige og større private udbud, for eksempel inden for byggeriet
- Transparens i forhold til jeres underleverandørers klimaaftryk efterspørges i stigende grad af jeres interessenter, herunder kunder, medarbejdere og banker/ finansieringsinstitutter
Hør mere om, hvad det betyder for dig
Hos Arthur Andersen Kran & Transport er det femte generation, der sidder ved styrepinden. Det er din garanti for stabilitet og seriøsitet. Men selvom vi er en gammel virksomhed, så er vi alligevel en moderne virksomhed i branchen. Derfor hilser vi den grønne omstilling velkommen, og anerkender fuldt ud vores ansvar. Tag en snak med vores direktør, Søren Tinggård, om, hvordan du kan få en totalløsning for kran- og transportopgaver med fuld transparens omkring klimaaftryk opgjort efter EU-standarder.
Søren Tinggård
År med god service
Køreklare biler
Motiverede medarbejdere
Meters rækkevide